Virksomheder og borgere må selv at sikre, at de handler i overensstemmelse med direktiver fra EU. Det er ifølge Dansk Erhverv konsekvensen af en ny dom fra Højesteret.
En kvinde udvikler leddegigt og bliver langtidssygemeldt. Efter 120 dage bliver hun i 2009 opsagt af sin arbejdsgiver på baggrund af den såkaldte 120 dages-regel om sygefravær.
Højesteret fastslår, at kvinden er handicappet, og at virksomheden har undladt at tilpasse medarbejderens arbejde.
Derfor bliver virksomheden dømt til at betale 9 måneders løn i godtgørelse til den opsagte kvinde, selv om det i 2009 var en klar dansk regel, at en virksomhed kunne opsige en medarbejder, der havde været syg i 120 dage, uden at tage hensyn til om sygdommen var relateret til et eventuelt handicap.
- Danske arbejdsgivere vil gerne overholde lovgivningen, men det forudsætter, at den er klar, siger advokat Lotte Dickow Schmidth, Dansk Erhverv.
Højesteret henviser til en EU-dom fra 2013, hvor EU-domstolen udtaler, at det er forskelsbehandling at opsige en handicappet medarbejder efter 120 dages-reglen, hvis medarbejderens sygdom er relateret til et handicap, og hvis sygefraværet kunne være undgået ved arbejdsgiverens tilpasning af arbejdet.
Højesteret undlader at tage hensyn til, at det på opsigelsestidspunktet i 2009 var gældende dansk ret, at arbejdsgiver ikke skulle skelne mellem sygdom relateret til et handicap og anden sygdom ved brug af 120 dages-reglen. Det fremgår bl.a. af den danske regerings skriftlige indlæg til EU-domstolen i 2011, hvor den danske regering udtaler, at 120 dages-reglen som udgangspunkt finder anvendelse uanset årsagen til sygefraværet.
Den danske stat præciserer i den sammenhæng, at ved anvendelsen af 120 dages-reglen skelnes der ikke mellem sygdom, der skyldes et handicap, og anden sygdom.
- Dansk Erhverv finder det meget beklageligt, at Højesteret med sin dom ikke i højere grad tager hensyn til retssikkerhedsprincippet. Dommen betyder, at private borgere ikke længere kan stole på klare danske retsregler og retspraksis men skal gætte sig til betydningen af uklare EU-direktiver. Højesteret forholder sig heller ikke til, at EU-Domstolen udvikler EU-retten over tid, siger Lotte Dickow Schmidth.
Dansk Erhverv er imidlertid glad for, at Højesteret nedsætter godtgørelsen og i den sammenhæng anerkender, at der var usikkerhed om rækkevidden af pligten til at træffe tilpasningsforanstaltninger og muligheden for at anvende 120 dages-reglen.
Dansk Erhverv mener imidlertid, at 9 måneders løn i godtgørelse er en meget hård dom, når der har eksisteret betydelig retsusikkerhed.
BREAKING